Almindelige regler for flagning
Dannebrog er mere populært end de fleste nationalflag. Derfor står der en særlig respekt om flaget, ikke mindst når det hejses og nedhales.
I de lyse tider hejses flaget kl. otte om morgenen og følger ellers solens og- og nedgang, dog senest kl. 20.00. Flaget bæres til og fra flagstangen over den ene arm.
Hejsning og nedhaling bør foregå langsomt og flaget må ikke røre jorden.
Respekten for Dannebrog indebærer også, at man ikke flager med ødelagte, snavsede eller falmede flag. For at beskytte flaget, lægges det sammen, så det hvide kors er skjult af den røde dug.
Ved flaghejsning er det god dansk tradition, at alle tilstedeværende rejser sig og tager front mod flaget, og mænd fjerner evt. hovedbeklædning.
|